Forside | Kontakt os | Kurv | Bestil | Nyheder | Tilbud | Profil | Vilkår | Søgning

0 vare(r) i kurven
 
I alt 0,00 DKK


 




NYHEDSBREV
Tilmeld dig vores nyhedsbrev,
hvor du kan læse om nye varer
og modtage gode tilbud



 Hold Masken Gavepose med rosa ler
Varenavn: Hold Masken Gavepose med rosa ler
Varenummer 17762

Hold Masken Gavepose med rosa ler - til normal og sart hud.

- forkæl dig selv eller giv en skøn forkælelses-gave !

Gaveposen med rosa ler er velegnet til normal og sart hud.

Gaveposen indeholder fint rosa ler til cirka fire ansigtsbehandlinger, en flaske ansigtsolie samt en lille peelingpad og en lille natursvamp til ansigtet.

Rosa ler er en mild lertype, som anbefales til normal og sart hud. Det rosa ler optager blidt hudens urenheder og afgiver samtidig mineraler, som efterlader huden afbalanceret og huden genvinder samtidig sin glød og føles dejlig blød.


Rosa ler er et fint pulver, som du inden anvendelse blander med vand eller kildevand og derefter bruger som ansigtsmaske. Det rosa ler kan også røres op med kamillete, grøn te eller rooibush te.

Ansigtsolien er god til normal og tør hud. Den består af abrikoskerneolie, jojobaolie og olie af gulerodsfrø.

Olien kan anvendes til den daglige pleje af ansigtet fx under din dagcreme eller make-up. Som med andre olier, gælder at oliens fugtbevarende virkning bliver bedst hvis den smøres på let fugtig hud. Denne olie tilfører din hud næring og samtidig holder olien huden spændstig.

Jojobaolien stammer fra en plante, der vokser i ørkenen. Det siges, at Indianerne har brugt den til ansigt og hår. Jojobaolien minder i sin sammensætning om hudens egen talg, hvad der gør den særdeles velegnet til hudpleje, hvor den yder en vis beskyttelse bl.a. mod sol og andre ydre påvirkninger.

Endelig er olien tilsat olie af gulerodsfrø, der rig på vitaminer og beta-carotin virker afbalancerende og regenererende, mens Gulerodsolien har en behagelig, dyb, let krydret duft.

Sådan gør du når du skal bruge med gaveposen med rosa ler
Gør den lille peelingpad våd, og skrub ansigtshuden blidt, hvorved du fjerner døde hudceller og stimulerer blodcirkulationen. Peelingpad'en er fremstillet af loofah, som er et naturmateriale. Peelingpad'en kan genbruges flere gange. Bare sørg for at skylle den op og tør den efter brug.

Derefter røres det fine rosa ler op med vand eller kildevand og anvendes som ansigtsmaske. For ekstra effekt kan anvendes kamillete, grøn te eller rooibush te. Evt. kan masken tilsættes abrikoskerneolie, eller lidt honning. I bægeret med rosa ler er der til cirka fire behandlinger. Lad masken sidde 10-15 min., hvorefter den vaskes forsigtigt af med lunkent vand. Vedlagte lille natursvamp er velegnet.

Efter afvaskning anvendes ansigtsolien.

Loofah
Loofah er en tropisk/subtropisk slyngplante, hvis frugter kan tørres og bruges til skrubbesvampe. Loofah-svampen bruges i badet til at løsne tør hud. Eller den bruges tør til massage, hvor den ru overflade stimulerer blodcirkulationen. Man kan enten bruge et stykke af den tørrede loofah-frugt (som har form som en agurk i kæmpeformat), eller man kan bruge en svamp, hvor loofah'en er bruges sammen med andre materialer.

Pose af håndlavet papir
Selve posen er lavet specielt til Sæbeværkstedet af håndlavet papir fra Nepal. Papiret laves af træmasse, som høstes ved at unge planter skæres ned til knæhøjde. Derved tillades planten at vokse op igen. Planterne kan på den måde beskæres hvert andet eller tredje år, uden at de dør og efterlader uopdyrkede områder. At lave papir er et meget gammelt og traditionelt håndværk i Nepal. Teknikken, som anvendes ved papirproduktionen, er mindst 2000 år gammel. Vi køber poserne af en organisation, som støtter fattige håndværkere, ved at lægge opgaver af denne art ud til dem. Organisationen får et overskud af denne handel, som går til dårligt stillede kvinder og børn i Nepal.

FAKTA OM HOLD MASKEN GAVEPOSE MED ROSA LER
50 gram rosa ler til ansigtsmaske (Illite)
10 ml. Abrikoskerneolie (prunus armeniaca), jojobaolie (simmondsia chinensis), æterisk olie af gulerodsfrø (daucus carrota). Naturlig e-vitamin (tocopherol).
Lille natursvamp
Lille loofahpad




Pris ved 1Stk 135,00 DKK (inkl. moms)

Antal
   Køb
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.